Begrænset tilgængelighed som følge af høj efterspørgsel. Se venligst vores side med lager information for at finde flere oplysninger.

Omlets guide til at holde høns

Høns er nemme at holde, utroligt underholdende, og så lægger de lækre æg hver dag. Hvad mere kunne man ønske sig af sit kæledyr? Det kan være en vidunderlig og berigende oplevelse at holde høns i haven, og du vil hurtigt se, at hver høne har sin egen fantastiske personlighed, som giver endeløs underholdning. Hvad enten du allerede har en flok glade høns i din have, eller du er i gang med at undersøge, om det at holde høns egentlig er noget for dig, så er du kommet til det rigtige sted.


Et grønt Eglu Classic hønsehus ser flot ud i haven og dine høns vil virkelig elske det!
Et grønt Eglu Classic hønsehus ser flot ud i haven og dine høns vil virkelig elske det!

Disse sider vil guide dig igennem alt, hvad det vil sige at holde høns. Lige fra valg af det bedste hønsehus til det daglige job som hønseholder. Her hos Omlet mener vi, at alle burde have glæden af at holde høns, lige meget hvor man bor. Så læs videre for at lære alt om hønsenes fantastiske verden.



Kommentarer

Birgitte, 1 juni 2021

Jeg har et problem med en Sussex høne der er skruk. Hun har nu ligget på rede i snart 6 uger. Efter nogle uger valgte jeg at lukke hende ud hver dag efter middag, når de andre høns har lagt æg, og lukker af så hun ikke kan komme ind i redekassen igen før aften. Men trods dette så bliver hun ved med at skrukke og søge redekassen.Men det største problem er at hun har lavet uro i æglægningen for de andre høns, jeg har 4 ialt. De 2 af dem er brune Isa brown høns som jo ellers normalt lægger æg hver dag, nu springer de ofte over og lægger kun æg et par gange om ugen. Et godt råd søges hvordan afvender jeg den skrukke høne effektivt?


Vivi, 25 marts 2021

Hej Ville gerne have navnene på alle de forskellige høns på billederne? Derudfra kan jeg finde farverne på æg! Mvh Vivi