Det er en spændende oplevelse for alle, når hønsene ankommer til deres nye hjem. Det er herligt at se på, mens dine høns finder på plads og begynder at udforske deres nye omgivelser. Det er fantastisk at finde det første æg, hønsene lægger til dig - måske endda bedre end at spise det. Læs videre her, for at finde ud af hvordan du kan hjælpe dine høns med at falde godt tilpas så hurtigt som muligt, og om hvordan du præsenterer dem for dine andre kæledyr.
Du kan bruge Omlets hønsehegn til at holde dine høns ude af blomsterbedet
Byd dine høns velkommen til deres nye hjem
Sørg for at have dit hønsehus gjort helt klar på forhånd, på den måde kan du være sikker på, at hønsenes hjemsten går som planlagt. Du vil højst sandsynligt bringe dine høns hjem i en papkasse eller en transportboks til dyr. Når du kommer hjem med dem, placerer du denne kasse eller boks inde i hønsehuset, åbn den og lad hønsene komme ud af sig selv, når de er klar. Hvis de ikke selv kan komme ud, kan du løfte dem forsigtigt ud.
Vores høns bydes velkommen i deres nye orange Eglu Classic hønsehus
Den første dag bør du holde dine høns inde i hønsegården, der hænger sammen med hønsehuset, på den måde ved de, hvor de skal finde foder og drikkelse, og hvor de skal sove om natten. Hvis dit hønsehus ikke har en tilhørende hønsegård, anbefaler vi, at du holder dem inde i hønsehuset natten over. Efter den første dag og nat kan du lukke hønsene ud i en større gård eller til at gå frit i haven. De skal vide, hvor de kan finde mad og vand. De første par dage er det en god idé at se til hønsene et par gange dagligt, for at holde øje med om alt er i orden, og om de har det godt. Når du lukker dem inde for natten, bør du desuden tjekke, at de befinder sig inde i hønsehuset.
Præsentér dine høns for de andre kæledyr
Det er en god idé, at udskyde mødet med de andre dyr indtil dine høns er faldet fuldstændig til, de kan nemlig få svært ved at falde til ro i deres nye hjem, hvis de møder en hund for tidligt. Når vi siger ”andre kæledyr”, mener vi de dyr, som dine høns vil komme til at dele haven med. Der er ingen grund til at præsentere dem for hamsteren Helga eller din guldfisk. Har du katte eller hunde, er du nødt til at overvære og kontrollere det første møde, inden dyrene kan være alene i haven sammen.
Det kan være nemt nok at præsentere dine nye høns for din hund eller kat
Høns kommer fint ud af det med katte og hunde, og når de først har vænnet sig til hinanden, vil de ikke være særligt optaget af eller interesseret i hinanden. Til gengæld er det vigtigt, at du holder øje med dine dyr, indtil du er helt sikker på, at de andre dyr ikke vil gøre hønsene fortræd.
Hunde
Din hund skal kende til grundlæggende kommandoer som ”sit”, ”bliv” (”stå” eller ”nej”). Tag først din hund med på en lang gåtur, så den bliver træt. Derefter kan du præsentere den for hønsene. Første gang de præsenteres for hinanden, er det bedst at bruge hundesnoren. På den måde kan hunden vænne sig til hønsene, mens du kan rette enhver uønsket bevægelse eller opførsel hurtigt og let med et træk i snoren. Lad din hund dufte til hønsene hvis den vil. Der er større chance for, at dine høns giver hunden én over snuden, end at hunden vil skade dem.
Denne smukke hund passer godt på sin ejers dejlige høns
Næste møde bør vente til den følgende dag. Denne gang skal du ikke bruge hundesnoren. Fortæl din hund at den skal sætte sig, hold derefter en af hønsene og sæt den roligt ned på jorden. Hold dig tæt på, så du kan gribe ind, hvis hunden sætter efter hønen. Din hund vil sikkert snuse til hønen og derefter beslutte sig for, at de ikke er særligt interessante. Hvis din hund begynder at jagte eller bide hønsene, kan du muligvis blive nødt til at bygge en hønsegård, som din hund ikke kan komme ind i.
Katte
Hvis du har katte, skal du ikke at bekymre dig om, om de går efter dine høns. Høns er rimelig store, og katte vil ikke være særligt interesserede i dem. Hvis katten virker interesseret, kan dine høns sagtens forsvare sig selv, og de vil nok give katten et hak. Dét burde være nok til, at katten lærer at gå i en stor bue udenom hønsene.
En flot, ung sort kat bliver præsenteret for en høne
Ved første møde er det bedst at holde hønsene inde i gården, hvor katten ikke kan komme til dem. Du kan prøve at placere katten tæt på hønsehuset for at se, om den viser interesse eller ej. Du vil nok se, at din kat holder øje med hønsene et stykke tid, for snart derefter at finde det kedeligt. Dette er en god reaktion, den indikerer nemlig, at din kat ikke vil vise nogen interesse i hønsene, selv når de bliver lukket ud. Prøv derefter at lukke hønsene ud, men hold øje med katten og hønsene i første omgang.
Kommentarer
Der findes endnu ingen kommentarer