Begrænset tilgængelighed som følge af høj efterspørgsel. Se venligst vores side med lager information for at finde flere oplysninger.

Valg af hønsehus

En af de virkelig spændende dele ved at skulle have høns for første gang er, når du skal vælge dit nye hønsehus. Du kan give dine høns et dejligt nyt hus, så de hurtigst muligt kan falde godt til hjemme hos dig. Hønsehuse findes i alle mulige former, størrelser, farver og materialer, så når du begynder at se dig om efter et nyt hønsehus, har du mange muligheder.


Eglu Classic er det perfekte hønsehus for begyndere, da det har alt, hvad du behøver for at komme godt i gang med at holde høns
Eglu Classic er det perfekte hønsehus for begyndere, da det har alt, hvad du behøver for at komme godt i gang med at holde høns

Hvilken slags hønsehus er det bedste?

Når det kommer til hønsehuse, findes der ikke bare ét, der passer til alt og alle. Størrelsen på din hønseflok, pladsen i haven, personlig smag og andre overvejelser vil alt sammen få indflydelse.


Grundlæggende principper

Herunder kan du se de 6 grundlæggende krav til ethvert hønsehus. Hvis ikke alle disse behov er dækket, vil hønsehuset være fuldstændig ubrugeligt eller i hvert fald give dine høns en lavere livskvalitet.

  • Sikkerhed: Når du låser dine høns inde for natten, skal du være 100% sikker på, at deres hønsehus er sikret imod angreb fra Mikkel Ræv. Det er også vigtigt at huset er rottesikret, da rotter spreder sygdom, og de kan endda finde på at stjæle æg.

  • Siddepinde: Når hønsene går i seng, foretrækker de at sidde på siddepinde. Pindene skal sidde i et område, som er adskilt fra redekassen, og de skal være tykke nok til, at hønsene kan få et godt greb om dem.

  • Redekasse: Alle hønsehuse skal indeholde en afdeling med en rede, hvor der er plads til, at der kan ligge en høne. Høns lægger deres æg, mens de ligger i reden, så det er rigtig vigtigt, at hønsehuset har en redekasse. Generelt skal forholdet mellem antallet af redekasser og antallet af høns være 1:4.

  • Isolering: Alle hønsehuse skal være isoleret nok til, at de holdes varme indvendigt, selv midt om vinteren.

  • Ventilation: Et godt ventileret hønsehus sikrer, at der kommer rigeligt med frisk luft ind i huset, samt at huset ikke bliver for varmt om sommeren.

  • Beskyttelse mod vejret: Hønsehuset skal være vandtæt. Du er nødt til at være sikker på, at dine høns bliver holdt varme og især tørre, selv under voldsomt regnvejr og skybrud.

De bedste

Nu vil vi se nærmere på nogle punkter, der virkelig adskiller de bedste hønsehuse fra mængden.

  • Levetid: De bedste hønsehuse er bygget til at holde, men det kan være svært at se, hvis man ikke ved hvad man skal kigge efter. Her hos Omlet bygger vi hønsehuse, som er utroligt slidstærke, og du kan roligt regne med, at alle vores Eglu hønsehuse vil holde mellem 10 og 15 år - hvis ikke længere. Vores Forsham hønsehuse er alle bygget af bæredygtigt opdrættet canadisk gran, der er trykbehandlet til at holde til kontakten med jorden. Det forlænger hønsehusets levetid og afholder det fra at rådne.

  • Parasitter: Alle hønseholdere frygter parasitter, men vi kan sikkert alle blive enige om at blodmider er vores ærkefjende. Blodmiderne gemmer sig i alle små kroge og hjørner af hønsehuset, så de kan snige sig ud og mæske sig i hønsenes blod om natten. I plastikhønsehuse er der dog næsten ingen gemmesteder for de irriterende små skadedyr, så chancerne for at du bliver udsat for angreb fra disse kravlende kryb er meget mindre.

  • Rengøring: De bedste hønsehuse er designet, så de er nemme at gøre rent. Det, der gør rengøringen nem, er en møgbakke der kan trækkes ud, at huset er let at skille ad samt muligheden for at rense det med højtryksrenseren.

  • Personlig smag: Når du køber et hønsehus, skal du huske på, at du kommer til at have det stående i din have de næste 10 år eller længere. Det er bedst at finde et hus, som du virkelig vil nyde at holde høns i, noget dine høns vil elske og som du stolt vil kunne vise frem for venner og familie.


Kommentarer

Der findes endnu ingen kommentarer