Du vil måske blive overrasket over at høre, at du sagtens kan holde høns på et relativt småt område. Høns vil være taknemmelige over al den plads, du har mulighed for at give dem, hvor de kan gå og lede efter mad. Hvis du er villig til at give dem adgang til hele haven, vil de have mere end rigelig med plads til at kunne trives. Dog kan høns være en smule frække, og de kan hurtigt få lavet rod i din have, så du vil muligvis foretrække at holde dem i en gård. Høns skal have 1 kvadratmeter plads per høne i en hønsegård, som det absolutte minimum, 2 kvadratmeter er dog at foretrække. I bund og grund vil hønsene have det bedre, jo mere plads de får. Jo mindre plads de har, jo større er chancen for skænderier og mobning. Med god plads kan en høne, der bliver hakket på af de andre, nemmere flygte og vil ikke så let blive trængt op i et hjørne.
Paulines høns elsker at gå frit rundt i hendes have
I en gennemsnitlig have er der plads til at holde et par høns. Det ideelle antal høns at have er 3, hvis du så mister den ene høne, har du på den måde stadig to tilbage, der kan holde hinanden med selskab, og du behøver ikke at stresse over at finde en ny høne lige med det samme.
Hvad hvis jeg ikke har græs i min have?
Du behøver ikke have en græsplæne for at kunne holde høns, du kan blot lægge træflis ud som underlag i din hønsegård i stedet. Dine høns vil være fuldt tilfredse på dette underlag, fordi de stadig kan skrabe og lede efter insekter.
Kommentarer
Der findes endnu ingen kommentarer