Det er en stor verden derude, så kaniner har udviklet nogle ekstraordinære særpræg, der har hjulpet dem med at overleve og trives i naturen. Du kan se disse, hvis du bruger et stykke tid på at se på dine egne kaniner.
- Ende
- Lænd
- Skulder
- Hals
- Ører
- Øjne
- Snude
- Mund
- Hagepose
- Forben
- Tånegle
- Hæl
- Hale
Kaniner er pattedyr, ligesom os mennesker - der er dog nogle få store forskelle!
Ører
Med deres store ører har kaniner selvfølgelig en god hørelse, men hvad der er endnu bedre er, at de kan bevæge deres ører uafhængigt, så de kan identificere fare fra enhver retning.
Øjne
Kaniner har også store øjne. En kanins øjne stikker ud fra siden af hovedet, hvilket giver dem næsten 360-graders syn - det eneste område, de ikke kan se, er lige foran deres egen næse! For at 'se' om noget er spiseligt vil en kanin røre ved det med deres følsomme overlæbe.
Tænder
Kanintænder vokser hele tiden for at kunne klare alt det gnaveri. Faktisk kunne de vokse op til 12cm om året, hvis kaniner ikke slidte dem ned ved at spise græs! Derfor er den bedste måde at holde kaninens tænder i god stand på ved at give dem masser af hø at spise. Deres tænder gør at de, sammen med harerne, adskiller sig fra andre gnavere i deres egen underkategori 'lagomorfer'.
Snude
Hvorfor bevæger en kanins næse sig? Det er så alle de meget følsomme receptorer udsættes for luften. Et tegn på, at en kanin er meget afslappet, er, at næsen holder op med at bevæge sig, da dette er en af dens mange måder at opdage overhængende fare på.
Fordøjelse
Kaniner er de ultimative udøvere i udvinding af næringsstoffer fra græs!
Kaniner har et to-trins fordøjelsessystem. Efter at den tyggede mad er passeret fra den øverste fordøjelseskanal, hvor den er blevet blandet med mavevæske, ind i det nedre fordøjelsessystem, tages det fibrøse materiale direkte ud og omdannes til dét, vi kender som kaninmøg - små fiberrige kugler.
Resten af blandingen, det vil sige væsken og de ikke-fibrøse dele, fortsætter til blindtarmen - en stor gæringstank, hvor masser af bakterier arbejder på at frigive al næringen fra plantestoffet. Det meste af dette pakkes derefter i piller kaldet cecotroper, eller natafføring, som kaninen spiser direkte fra bagenden! I anden omgang igennem systemet absorberes mange flere næringsstoffer, efter at bakterierne fra blindtarmen har haft tid til deres bearbejdelse.
Ryg
Kaniner har en relativt svag ryg, og på grund af styrken i bagbenene kan de forårsage sig selv betydelig skade. Sørg for at børn overvåges, når de håndterer deres kanin og kan understøtte ryggen og benene korrekt. Kaniner vil kæmpe, hvis de føler sig usikre. Glem ikke at kaniner foretrækker interaktion på jordoverfladen, da dette er deres naturlige miljø.
Ben
Med ekstremt kraftige bagben kan kaniner gøre store spring og grave store huller. Hvis de er i fare, kan et pludseligt stamp på jorden give en overraskende høj lyd, der advarer en anden kanin om faren.
Hale
Kaninens hale er mere end bare til pynt! Hos vilde kaniner er undersiden bleg og bruges som faresignal og til kommunikation, når flere kaniner finder mad over et stort område.
Kommentarer
Der findes endnu ingen kommentarer