Kaninens historie, kort fortalt

De oprindelige europæiske vilde kaniner udviklede sig for flere tusinde år siden i det røde, skraverede område af verdenskortet kendt som Iberia. Faktisk omtalte de besøgende fønikiske købmænd en del af Iberia som 'I-shephan-im', hvilket betyder kaninernes land. Dette blev oversat til 'Hispania' eller som vi kender det - Spanien. Det videnskabelige navn for kaniner er 'Oryctolagus cuniculus', som lyder meget mere kompliceret end det faktisk er, det betyder nemlig 'en hare-lignende graver af underjordiske passager'.

Livet var fredeligt for kaninerne, indtil romerne ankom til Spanien under den anden Puniske krig i det 2. århundrede f.Kr. Til kaninernes store forfærdelse kom Romerne hurtigt frem til ideen om at opdrætte dem i en praksis kaldet cuniculture. Oprindeligt holdt de kaninerne på indhegnede jordområder, men kaninerne ved med at grave tunneller og stikke af! Det tog ikke lang tid, før hver kaninindhegning var ligeså nøje bevogtet som kejserens eget palads. Kunne denne lidt ulogiske anvendelse af soldater have bidraget på en lille måde til Romerrigets undergang?

Kaniner udviklede sig i naturen, men er blevet holdt af mennesker i tusinder af år

Den stigende handel mellem lande ad søs og til lands hjalp med at introducere kaniner til alle kontinenter kun med undtagelse af Antarktis. Mennesker var nu ved at være gode til at dyrke afgrøder, og efterhånden som mere jord blev dyrket til marker, der var fyldt med mad, forsynede mennesker utilsigtet kaniner med ideelle levesteder at bo i. Kombineret med deres berømte hurtige avl sikrede dette, at kaninerne hurtigt etablerede sig, uanset hvor de kom hen.

Det menes at kaniner først begyndte at blive tæmmede, da middelalderens munke begyndte at holde kaniner i bur til mad. Unge kaniner blev ikke betragtet som kød og kunne derfor spises under fasten. Munke har en tendens til at være dedikerede stipendiater, og det varede ikke længe, før de nøje udvalgte og avlede kaniner for at skabe nye pelsfarver.

Den industrielle revolution betød, at mange mennesker flyttede fra landet til byerne, og de bragte deres kaniner med sig. Da et par kaniner kan producere op til 90 kg kød om året, var de en vigtig kilde til mad. Men i det 19. århundrede begyndte tingene at se lysere ud for kaninerne, da folk begyndte at eksperimentere med at avle dem til udstillinger og konkurrencer. Siden da er vi mere eller mindre stoppet med at spise kaniner, selvom de stadig er en regelmæssig del af kosten i mange andre lande.

(Et af de tidligste malerier med en kanin blev skabt i 1530 af Titian - det hed 'Madonna med kanin'.)