Så du skal til at flytte hus - tillykke! Hvis du samtidig har en kat, som gerne skulle flytte med, så bare rolig. Vi ved godt, at det er en vigtig overvejelse, om katten vil få svært ved at finde vej hjem til det nye hus, men vi kan hjælpe med dette. Vi har også nogle helt specielle tips, der involverer smør og din kats poter…
En smuk rød og hvid killing gemmer sig under møblerne
Katte er territoriale og vil helt naturligt ønske at vende tilbage til deres gamle territorium, når I flytter. Nedenfor finder du nogle gode råd til, hvad du kan gøre for at minimere chancerne for, at dette sker.
Giv din kat en mikrochip og et halsbånd
Det er nu vigtigere end nogensinde før, at du giver din kat en eller anden form for identifikation. Allerhelst skal det være en mikrochip og et halsbånd med sikkerhedsspænde og navneskilt med kontaktinformation. Hvis din kat allerede har en mikrochip, så sørg for at opdatere informationen med den adresse, du flytter til.
En kat med kattehalsbånd
Pakning
Sørg for at holde katten i et stille rum med vand, kattebakke og transportkassen, mens I pakker huset ned. Vent med at fodre katten til I er ankommet til det nye hjem, ellers kan I risikere at den skal på toilet undervejs.
En kat ligger inde i sit bur, klar til at flytte hus
Farvel til det gamle hus
Når I er klar til at forlade det gamle hus, lukker du katten inde i rejseburet og lægger et tæppe henover, med et lille mellemrum så katten kan se ud. På den måde kan du holde din kat rolig og gøre turen mindre stressende.
En nuttet kat har krøllet sig sammen i sin transportkasse og lagt sig til at sove
Ankomst til jeres nye hjem
Når I ankommer til jeres nye hjem, lukke du katten sikkert inde i et rum med mad, vand, kattebakke, dens seng og lidt legetøj eller et kattetræ. Rummet vil være dens nye hjem de næste par dage, så sørg for at katten har alle sine yndlingsting.
En rød og hvid kat ligger ned på et kattetræ
Find mere information om kattens første 24 timer i dit nye hjem under dette afsnit.
De første 2 uger i dit nye hjem
Begynd med at vise din kat et område af dit nye hjem ad gangen. Tag dig god tid med dette, da katten skal kunne vende sig langsomt til alt det nye for ikke at blive overvældet. Mist ikke modet hvis den forsøger at gemme sig et sikkert sted, for eksempel under bordet eller sofaen, det er helt normalt.
En rødhåret kat hviler sig på gulvet med poterne gemt
Efter 2 uger eller længere i dit nye hjem
Efter to ugers tid kan du begynde at overveje at lukke din kat udenfor. Det er på ingen måder nogen fast tidsbegrænsning, nogle katte har brug for længere tid til at falde på plads. Pres ikke din kat til at gå udenfor, men hold øje med den, hvis den beslutter sig for at gå ud. Ideelt set bør du indhegne en del af haven, så din kat kan vænne sig til de nye dufte inden den bliver sat helt fri. Det kan selvfølgelig være besværligt eller umuligt i nogle tilfælde, og hvis det er tilfældet, må du bare passe ekstra godt på og tage ekstra tid til at vise din kat den nye have.
En kat slentrer henover græsplænen
Hvor længe bør man holde en kat indendørs efter en flytning?
To uger er det korte svar, men det kan variere fra kat til kat. Det bedste vil være at holde øje med kattens adfærd og sikre sig at den føler sig godt tilpas, er bekendt med stedet og selvsikker nok inde i huset, inden hun begynder at bevæge sig udenfor.
En smuk ung kat kigger ud af vinduet
Kom smør på kattens poter
Det er ingen joke. Ved at smøre smør på kattens poter kan du sørge for, at den ikke løber alt for hurtigt af sted og glemmer, hvilken vej den kom, når du lukker den ud for første gang.
I stedet for at suse af sted med det samme, vil katten sætte sig ned og slikke sine poter. Det giver den lidt længere tid til at blive opmærksom på sine omgivelser og opfordrer den til at tage det stille og roligt med at udforske dem.
En kat slikker smør af sine poter
Som en bonus vil smørret ikke alene være en lækker godbid for din kat, det vil desuden give hendes pels en vidunderlig glans og modvirke hårbolde.
Kommentarer
Der findes endnu ingen kommentarer