Der er en smule forvirring vedrørende oprindelsen af den tamme kat, og forskerne kan hverken blive enige om hvor eller hvornår i historien, katten blev tæmmet. Nogle forskere argumenterer endda for at kattene tæmmede sig selv. Læs videre her for at lære mere om de forskellige teorier.
De første tamme katte
I meget lang tid gik teorien på, at egypterne tæmmede katte for omkring 4000 år siden. Geografisk set giver dette god mening, fordi DNA beviser peger på, at den moderne huskat deler samme forfader med den afrikanske vildkat. I 2004 fandt man ved en udgravning på Cypern en ni og et halvt tusind år gammel neolitisk grav, der indeholdt efterladenskaberne af en kat, begravet sammen med et menneske, hvilket tyder på, at mennesker havde katte længe før de der 4000 år.
En oldgammel egyptisk statue af en kat
Andre studier påpeger, at tæmningen af katte kunne være begyndt så tidligt som for 12.000 år siden, da landbruget boomede i mellemøstens frugtbare dal (et frugtbart landområde omkring Egypten og Syrien).
En frugtbar dal i området omkring Egypten og Syrien
Det menes, at det øgede landbrug bragte flere gnavere med sig og derefter også katte. Teorien giver god mening, fordi selv i dag flokkes vilde katte til områder med store mængder føde, hvor de trives. Hvad enten dette er en restaurant, der byder på madrester eller en gård med mange skadedyr, der kan jages.
En græsk kat daser i solen
Det menes at den tamme kat blev bragt til Europa for omkring 3000 år siden af græske og fønikiske handelsrejsende. Romerne satte stor pris på katten som skadedyrsbekæmper, og de romerske legioner tog med sikkerhed katte med sig, da de rejste igennem Gallien (nutidens Frankrig) og senere Storbritannien.
Katten kommer til Danmark
For omkring 1600 år siden forlod romerne Storbritannien, men mange af deres katte blev efterladt. Det tyder på, at da vikingerne invaderede Storbritannien for ca. 1000 år siden, tog de nogle af de tamme katte (bragt dertil af romerne) med sig tilbage til Danmark.
Heksekraft
For omkring 700 år siden skete der noget ret uheldigt for kattene. Det var middelalder, der spredte sig pludselig en mistro overfor katten og dens indblanding i heksekraft. En reel katte massakre løb igennem Europa, og tusindvis af dem blev slået ihjel. Mange folk tror, at det var denne nedslagtning af kattene, der lod mængden af rotter vokse og vokse og dermed spillede en vigtig rolle i udbredelsen af byldepesten fra 1346 - 1353.
Katten ankommer i den nye verden
I 1500-tallet havde katten genfundet sin popularitet og var nu klar til at tage endnu en stort skridt videre i verden. Handels- og opdagelsesrejsende forlod Europa i 1600-tallet og 1700-tallet, hvilket førte til, at den tamme kat blev introduceret i Amerika.
En yndig ung tabby kat med store, smukke, grønne øjne
Den moderne kat
Katten er efterhånden blevet så populær, at der nu findes ca. 8,5 millioner huskatte alene i Storbritannien. Faktisk er katten det mest populære kæledyr i hele verden.
En nuttet kat der ligger og daser indenfor
Selvom der er flere, der ejer en hund, viser katteejerne deres store hengivenhed ved at have et højere antal katte per hjem. Der findes i dag mere end 100 forskellige racer af huskatte, og der bliver konstant udviklet nye.
Kommentarer
Der findes endnu ingen kommentarer