Begrænset tilgængelighed som følge af høj efterspørgsel. Se venligst vores side med lager information for at finde flere oplysninger.

Klikkertræning - sådan gør du

Klikkertræning er en god måde at lære din kat nogle tricks på, som helt sikkert vil imponere dine venner. Du kan træne din kat til at komme, når der bliver kaldt på den, gå ind i sin transportboks på kommando, give high five, sit, hent og andre sjove og anvendelige tricks. Du er nødt til at væbne dig med tålmodighed til at begynde med, men når din kat først har lært træningsproceduren at kende, er du godt på vej til at have en kat, der kunne klare sig i et cirkus.


En trefarvet kat sidder i vindueskarmen og kigger ud
En trefarvet kat sidder i vindueskarmen og kigger ud

For at sikre, at du og din kat får det meste ud af træningen, må du finde et roligt sted uden distraktioner. Fjern enhver form for legetøj, der kunne distrahere katten og forsøg så vidt muligt at træne katten når alle er ude af huset, og der er stille. Du bør arrangere træningssessionerne, når din kat er lidt sulten, en times tid inden spisetid er som regel perfekt. Det er bedst at holde træningen kort for at undgå, at både du og din kat bliver frustrerede. Perioder på cirka 5 minutter er en god længde.


Trin 1 - Find din kats yndlingsgodbid

Før din kat er villig til at gøre noget som helst, skal den selv have noget ud af det. I modsætning til hunde, synes katte ikke at kælen er godt nok som belønning for at udføre et trick. Du er nødt til at have kattens yndlingsgodbid ved hånden. Det kan være alt fra tørrede godbidder til frisk tun; hvad end din kat synes bedst om. Sørg for at godbidderne i på størrelse med en ært, hvis de er større, må du skære dem ud.


Trin 2 - Skab en association imellem et klik og en godbid

Det første trin i klikkertræningen er, at skabe en association imellem klik lyden og at katten modtager en godbid. Begynd med at klikke på klikkeren mens du giver katten en godbid. Dette vil begynde at skabe associationen for din kat. Din kat begynder at forstå, at hver gang den hører klik lyden, modtager den en godbid. Du skal gentage denne proces flere gange, og sørg for at katten er færdig med at spise godbidden, inden du starter forfra.


Top tip

  • Hvis din kat mister interesse meget hurtigt, må du finde en bedre godbid. Det er bedst ikke at tale under proceduren, så katten udelukkende associerer klik lyden med godbidden, og ikke bliver forvirret.

Trin 3 - Styrk associationen

Nu skal du bede katten om at yde for godbidden. Bare rolig, den ved slet ikke at den yder noget, og du beder den ikke om noget svært endnu. Denne gang, i stedet for at give katten godbidden direkte, når du trykker på klikkeren, kaster du godbidden en meter væk fra katten, så den skal tage et par skridt for at få godbidden.


Trin 4 - Introducer et mål

Et mål er som regel en pind med en bold for enden. Du kan lave et mål ved at montere en bordtennis bold på en pind af en art. Hold målet frem til katten, klik når den rører målet. Berøringen med målet kan være hvad som helst lige fra, at katten snuser til bolden eller sætter poten på. Husk altid at give din kat en godbid når du har klikket. Når du giver godbidden skal du samtidig gemme målet bag ryggen, så katten ikke kan røre målet, når du ikke er klar til at klikke og give en godbid. Gentag dette trin flere gange indtil katten forstår, at den skal røre målet for at modtage en godbid.


Trin 5 - Anvendelse af målet

Nu kan du begynde at lære din kat at gøre nogle mere komplicerede ting. Hvis din kat bare rører ved målet med næsen, så vent nu indtil den bruger poten eller gør noget andet med målet. Når den gør det, så klikker du og belønner med en godbid. Trin for trin kan du nu få din kat til at gøre ting såsom at hoppe op og røre dørhåndtaget, åbne døre eller komme når du kalder på den.


Lær din kat at sidde

Det er en rimelig enkel opgave at lære katten at sidde. Hold godbidden oppe over katten og bevæg den langsomt bagud indtil den sætter sig, mens du bruger den verbale kommando ’sit’.
Når katten sætter sig, klikker du og giver den godbidden. Bliv ved med at gentage dette for at forstærke associationen imellem ordet ’sit’, klik-lyden og godbidden. Giv ingen belønning for udførelse uden den verbale kommando.


Tips

  • Hold træningen kortvarig.
  • Inden du begynder enhver træningssession, forstærker du forbindelsen imellem klikker og godbid et par gange for at opfriske kattens hukommelse.
  • Vær tålmodig. Du kan i nogle tilfælde være nødsaget til at bruge progressive trin for at få din kat til at udføre det ønskede trick. Efter et stykke tid behøver du ikke længere give katten en godbid hver gang du klikker, dog skal du give den en belønning en gang imellem, så den ikke glemmer associationen.
  • Du kan klikke og belønne god adfærd, for at opfordre katten til at opføre sig pænt. Hvis du f.eks. har problemer med kattebakken, kan du bruge klikkeren, når din kat anvender sin bakke og belønne den. Når katten ikke anvender kattebakken klikker du ikke. Dermed vil din kat hurtigt opdage at brug af kattebakken er den korrekte opførsel.


Kommentarer

Der findes endnu ingen kommentarer