Skovflåter er nemme at fjerne og komme af med, du skal blot vide hvordan.
Så du har fundet en flåt på din kat, og du vil gerne gøre det rigtige ved at fjerne parasitten, så din kat kan være fri. Flåter kan ligne et modermærke eller andet mærke på huden. Og sætter sig ofte på kattens hoved eller ører. De venter i græsset eller en busk indtil de opdager et varmblodet dyr såsom din kat.
En yndig tabby killing klør sig
Flåter kan sprede sygdom og give dig og dine kæledyr en infektion, så det er bedst at fjerne og dræbe dem hurtigst muligt. Heldigvis er det let at fjerne en flåt, og du bør ikke få behov for at besøge dyrlægen. Herunder finder du en trin for trin guide til, hvordan du fjerner en flåt:
- Brug en vatpind, dup flåtens krop med blegemiddel eller alkohol med en høj promille (f.eks. vodka). Vær forsigtig og sparsom her, da du helst ikke skal have det på kattens hud. Dette bør løsne flåtens greb på huden og lade dig fjerne den på sikker vis.
- Brug en pincet, grib fat om flåten så tæt på kattens hud som muligt. Flåtens hoved og mund sidder som regel indlejret under huden og de skal helst ikke brække af, når du trækker.
- Træk forsigtigt flåten ud og vær omhyggelig med at få hele flåten med.
- Mas flåten i et stykke papir og smid det i skraldespanden.
- Hold øje med kattens hud i et par dage for at sikre dig, at der ikke er nogen form for infektion.
Et nærbillede af en flåt, der sidder på en kat
Vigtigt tip
Hvis du mener, at du har efterladt nogen del af flåten inde i kattens hud, eller hvis du tror at katten har fået en infektion efterfølgende, så tag katten med til dyrlægen med det samme - den kan have behov for en omgang antibiotika.
Kommentarer
Der findes endnu ingen kommentarer