Begrænset tilgængelighed som følge af høj efterspørgsel. Se venligst vores side med lager information for at finde flere oplysninger.

Kattelem

Kattelemme er fremragende, fordi de lader katten komme ind og ud, uden at du skal bekymre dig om at lukke katten ind og ud på ubelejlige tidspunkter, og i dag findes der endda kattedøre med mikrochips, der kan gøres personlige og unikke for din kat.

En kattelem er et valgfrit men ofte nødvendigt stykke tilbehør. Hvis din kat skal have fri adgang til verden udenfor, så vil du højst sandsynligt ønske at anskaffe dig en kattelem, ellers kan du hurtigt ende med at blive fast dørmand.


En nysgerrig tabby kat bruger sin kattelem
En nysgerrig tabby kat bruger sin kattelem

Forskellige typer kattelem

Kattelemme findes i mange forskellige størrelser og med et stort udvalg af teknologiske fiduser. Herunder gennemgår vi nogle ulemper og fordele ved fire forskellige typer kattelem.


  • 2-vejs manuel

  • Den helt almindelige kattelem. Kattelemmen fungerer i begge retninger, så din kat kan komme og gå, som den ønsker. Kattelemmen kan desuden låses. Det bedste ved disse er, at de er enkle og fungerer som regel godt.

    Den største ulempe er, at denne kattelem ikke diskriminerer, hvilket vil sige, at enhver kat (eller andet dyr) kan komme igennem og ind i dit hjem.


  • 4-vejs manuel

  • Fungerer på samme måde som den 2-vejs, men med flere låsningsmuligheder. Du kan vælge at have den åben, lukket, kun udgang eller kun indgang. Den største fordel her er de forskellige adgangsmuligheder.

    Den største ulempe er det samme som den 2-vejs kattelem, nemlig at den ikke kan diskriminere imellem katte/dyr, og enhver der kan komme igennem lemmen, kan komme ind i dit hjem.


  • 4-vejs magnetisk

  • Magen til den 4-vejs manuelle kattelem, bortset far at din kat skal have et magnetisk kattehalsbånd på for at kunne anvende døren. Fordelene ved denne er de forskellige adgangsmuligheder, samt at vilde katte ikke kan komme igennem.

    Ulempen kan være, at naboens kat muligvis har det samme magnetiske halsbånd og dermed have adgang, samt at låsemekanismen er upålidelig.


  • 4-vejs infrarød/microchip

  • Ligesom de andre 4-vejs, bortset fra at låsemekanismen scanner din kats mikrochip eller infrarøde sensor på halsbåndet. Kattelemmen giver kun adgang, hvis kattens mikrochip eller individuelle infrarøde halsbånd registreres.

    De vigtigste fordele her er, at kun din kat (eller katte) kan komme igennem døren samt de forskellige adgangsmuligheder.

    Den største ulempe er, at låsemekanismen kan være upålidelig.


Hvor skal kattelemmen sidde

Kattelemme kan monteres i en lang række forskellige materialer med forskellig tykkelse. Nogle vælger at sætte dem i vinduer og vægge, men det mest almindelige er at sætte den i døren.

Du kan montere en kattelem, der giver din kat adgang til huset, eller du kan sætte en kattelem i et skur i haven for eksempel. På den måde har din kat et varmt og tørt sted at gå ind, hvis den er låst ude om natten.

Nogle hjem har slet ikke behov for en kattelem, tænk over hvad der er bedst for dig og din kat.



Kommentarer

Der findes endnu ingen kommentarer