I modsætning til snavset Labrador, vil du aldrig se din kat nyde et dybt mudderbad. Faktisk er katte meget stolte af deres udseende og bruger gerne meget tid på at rense deres pels, hale og poter, for at holde hver en lille del af deres krop skinnende ren. En kat med beskidt pels er et utrolig sjældent syn.
En kat nyder at blive børstet
Giv din kat en hjælpende hånd
De fleste katte bruger meget tid på at pleje sig selv, men det betyder ikke nødvendigvis, at de ikke har brug for en hjælpende hånd en gang imellem. Selvom de gør et godt stykke arbejde, er det nogen gange op til os ejere at give dem lidt ekstra kærlig pleje.
Katte med kort hår har brug for betydeligt mindre pleje end deres langhårede søskende, men de kan stadig få beskidt og knudret måtte eller få noget viklet ind i deres tykke pels.
En British Shorthair kat med en smuk grå pels
Katte med lang pels har behov for mere hjælp til at vedligeholde deres pels, fordi pelsen holder bedre på skidt, bliver filtret og bliver pjusket.
Pleje, knytning af tætte bånd og forbedring af din kats livskvalitet
Plejning af din kat er en god måde at give den opmærksomhed og kærlighed, mens det samtidig forbedrer dens livskvalitet. Ved at pleje katten regelmæssigt, kan du reducere irritation på huden, sprede essentielle olier ud i pelsen, og holde øje med alvorlige helbredsproblemer.
En katteejer børster sin smukke kat
Forberedelser
Inden du begynder med plejen, må du sørge for at katten er behageligt tilpas og afslappet. Det skal helst ikke være sådan at katten bliver overrasket og vrider sig fri, når du begynder at børste dens pels. Find alt det nødvendige udstyr frem og forsøg at holde dig afslappet. Hvis plejesessionen skal gå som smurt, må du gøre dit bedste for ikke at forurolige din kat. Hvis det kommer til et punkt, hvor din kat ikke længere nyder det, så stop og forsøg igen senere.
Alle de nødvendige kattepleje redskaber
7 tips til pelspleje
- Begynd med at børste din kat fra en tidlig alder. På den måde kan katten vænne sig til følelsen, så den ikke vokser op til at hade det.
- Børst altid katten over hele kroppen, og sørg for at børste i retning med pelsen.
- Læg børster og kamme på steder rundt omkring i huset hvor din kat kan lide at sove. På den måde kan du få fat på redskaberne, når din kat er rolig og søvnig.
- Giv altid din kat en godbid så snart du er færdig. Du kan endda give den godbidder i løbet af plejen, så den ved, at den gør det godt.
- Tro det eller ej, men katte kan føle hvordan du har det, så hold dig rolig og tryg.
- Hvis din kat er virkelig utilpas ved at blive børstet, kan du forsøge med en børstehandske.
- Stop mens legen er god. Hvis din kat bliver rigtig utilpas så stop og forsøg igen på et senere tidspunkt. Hvis du fortsætter mens katten bliver mere og mere utilpas, vil den hade det endnu mere næste gang.
En yndig ung killing bliver børstet
Katte med kort pels
Begynd med at køre en fin kam igennem kattens pels, mens du holder udkig eller små sorte prikker, der kan være et tegn på lopper. Undersøg kattens hud og føl efter for klumper og humper. Små sorte humper, der måske ligner modermærker eller hudmærker er højst sandsynligt flåter, men knuder eller klumper under huden kan være mere alvorligt. Så kan du anvende en strigle, gummi- eller metalbørste, designet til at fjerne løse og døde hår.
En smuk brun Abyssinier kat med kort pels
Katte med kort pels har ikke behov for pleje mere end en eller to gange ugentligt, men hold dig til dette, så din kat altid er modtagelig overfor plejen.
Katte med lang pels
Brug en bredtandet kam til forsigtigt at rede igennem kattens pels. Hvis du finder knuder eller filter, må du forsigtigt forsøge at udrede dem. Prøv at undgå at rykke i kattens hud men du gør dette, eller kan plejesessionen hurtigt få end pludselig afslutning. Undersøg kattens hud og mærk efter for klumper og humper. Små sorte eller hvide humper, der måske ligner modermærker eller hudmærker, er sandsynligvis flåter, men knuder eller klumper under huden kan være mere alvorligt.
En smuk hvid Ragdoll kat med en lang pels
Når du er sikker på, at der ikke er flere knuder eller filtret pels, kan du begynde at bruge en strigle, gummi- eller metalbørste, som vil fjerne løse og døde hår. Børst med en ”op og ud” bevægelse og hold udkig efter sorte prikker, der kan være tegn på lopper.
Pelspleje med hårtrimmer
Hvis du anvender en trimmer under katteplejen, er kattens sikkerhed det vigtigste at huske på, så tag dig god tid og giv din kat en behagelig omgang pleje. Det er værd at huske på, at nogle katte kan nyde vibrationerne fra en summende hårtrimmer, mens andre katte vil forsøge at løbe for livet (eller pelsen for den sags skyld).
En smuk grå kat sidder på sofaen
Kattes hud bevæger sig let, hvilket kan gøre det ret svært at bruge en hårtrimmer. Det sidste du har lyst til er at klumpe kattens hud sammen og få det i klemme i trimmeren, så tag dig god tid og hold dens hud godt spændt ud.
Hold din kat forsigtigt og begynd øverst på kroppen. Arbejd dig langsomt fra kattens hals ned mod halen, men trim ikke halen.
Bedøvelse
Hvis din kat har alvorligt brug for pelspleje, men bare ikke kan holde det ud, kan den komme under bedøvelse for at undgå, at den vrider, kradser og bider. Med denne metode kan man undgå, at der sker ulykker, og det er hurtigt overstået. Hvis der for eksempel er en stor filtret hårknude, men din kat ikke vil stå stille længe nok til at du kan fjerne den, så er nødt til at overveje denne mulighed.
Den eneste ulempe er, at du får en regning fra dyrlægen – men hvem kan sætte en pris på din kats helbred?
Kommentarer
Der findes endnu ingen kommentarer