Alle levende væsner kan blive udsat for parasitter. Lige fra træer til mennesker, der vil altid være en organisme, der har udviklet sig til at leve af andres biologiske succes. Parasitter er per definition enhver levende organisme, der lever på eller i en anden organisme ved at erhverve sig næringsstoffer på værtens bekostning.
Katte er bestemt ikke immune overfor parasitter og herunder gennemgår vi de fire mest almindelige parasitter hos katte.
En sød lille rød og hvid killing klør sig
Lopper
Lopper er de allermest almindelige parasitter, der inficerer katte. Det er muligvis ulækkert at vide, men lopper inficerer både din kat og dit hjem. Det er derfor vigtig at spotte dem tidligt og behandle din kat hurtigt, hvis du gerne vil undgå at udskifte møbler og tæpper, samt at have en ulykkelig kat.
Infektion
Katte får lopper fra hinanden, andre dyr og fra møbler eller tæpper, som er inficerede. Lopper lever i pelsen af dyr og kan hoppe over 30cm, det vil sige, at de nemt kan hoppe imellem dyr, der kommer i tæt kontakt med hinanden Det er derfor katte så let får lopper.
En hun-loppe kan lægge op til 50 æg om dagen på en kats hud. Med så mange æg kan det let ske, at nogen falder af katten og ned på møbler, tæpper eller kattesenge. Æggene udklækker og udvikler sig fra larver til voksne lopper, som opdager ethvert varmblodet dyr i nærheden, som de hopper på.
Tegn og symptomer
Herunder finder du en liste over almindelige tegn og symptomer på at din kat har lopper:
- Intens kradsen og/eller biden i deres pels
- Skaldede pletter eller hårtab
- Konstant pelspleje
- Rastløshed
- Undgår deres seng og/eller områder med gulvtæppe (hvis de forbinder disse områder med flere loppebid, kan de vænne sig til at undgå dem)
- Sår, røde pletter, udslæt og skorpede områder på huden
- Små sorte pletter i din kats pels (loppelort)
- Små røde/brune/sorte insekter i kattens pels - lopperne selv
- Muskelsvind, sløvhed, blege gummer - i alvorlige tilfælde, hvor lopperne er et stort nok problem, at de reducerer mængden af røde blodceller
Behandling
Det er virkelig nemt at behandle lopper, og loppebehandling kan købes online, i dyrehandler eller hos din dyrlæge. Den mest almindelige type er spot-on behandlinger, der som regel kombinerer behandling for lopper, flåter og i nogle tilfælde øremider også. Find ud af hvordan du administrerer spot-on behandlingen ved at klikke her og se nederst på siden.
An tabby kat klør sig selv i ansigtet med bagbenet
Flåter
Flåter er en tæmmelig almindelig parasit, du som regel vil finde på katten i foråret eller om sommeren.
Infektion
De ligger på lur i det høje græs eller buske og venter på, at der kommer et varmblodet dyr forbi. Så hægter de sig fast og kravler ned igennem pelsen og bruger mundstykket til at hægte sig fast i huden på deres vært. Her lever de af dyrets blod og svulmer op til størrelsen af en ært.
Tegn og symptomer
Katte udviser meget få tegn på at have en flåt. Den bedste måde at finde ud af om din kat har en flåt er ved at give den en fuld kropsundersøgelse regelmæssigt. Flåter findes oftest omkring hovedet eller halsen og kan se ud lidt som et hudmærke. De har et gråt, brunt, sort eller cremefarvet udseende og kan være meget små (nålehoved), eller ret store (på størrelse med en stor ært), og alt ind imellem.
Behandling
Flåter reproducerer sig ikke ligeså hurtigt som lopper, så du vil ofte kun finde en flåt på din kat - især hvis du undersøger den regelmæssigt. Hvis du finde en enkelt flåt, og din kat ikke har lopper, så er det mest enkelt bare at fjerne flåten. Dette kan du gøre selv eller få dyrlægen til at gøre det - hvis du har nogen bekymringer er det bedst at få dyrlægen til at fjerne flåten, fordi hvis det gøres forkert, kan det give betændelse eller bylder. Find ud af hvordan du fjerner en flåt her.
Hvis du tror, at din kat har flere flåter og/eller lopper, så bør du overveje at bruge spot-on medicin til at behandle parasitterne. Spot-on behandlinger giver konstant beskyttelse imod flåter ved at forgifte eller dræbe dem efter, at de har bidt katten. Dette er nok den mest velegnede behandling, hvis din kat får flåter regelmæssigt. Find ud af hvordan du giver din kat en spot-on behandling ved at klikke her og se nederst på siden.
Øremider
Mange mennesker bliver overraskede, når de hører at det er almindeligt for katte at få problemer med øremider. Disse små kryb lever i øret (både i og udenfor øregangen) og lever af hud og olier der kommer ud af øret.
Infektion
Øremider gives let videre imellem alle dyr. En kat kan for eksempel let blive inficeret af en gnaver, den har fanget, hvis den gnaver har øremider. Heldigvis får mennesker ikke øremider, så du burde ikke sidde og klø dine ører imens du læser dette.
Tegn og symptomer
Herunder finder du en liste over almindelige tegn og symptomer, der kan indikere at din kat har øremider:
- Regelmæssig rysten på hovedet
- Klør konstant ørerne
- Hudløse, blodige og ømme pletter omkring ørerne (fra al den kløen)
- Ildelugtende ører
- Voksfyldte eller beskidte ører
Hvis din kat udviser et eller flere af disse symptomer, er det bedst at tage den med til dyrlægen og få den undersøgt.
Behandling
Øremider er ret ligetil at behandle, men kan kræve et besøg hos dyrlægen. Nogle spot-on behandlinger dræber øremider, men hvis du tager katten med til dyrlægen vil den nok få udskrevet nogle øredråber, der desuden kan købes online eller i en dyrehandel. Find ud af hvordan du giver din kat øredråber samt hvordan du behandler med spot-on her.
Orm
Rundorm, bændelorm og hageorm kan alle inficere katte. De mest almindelige blandt katte er rundorm arterne: Toxocara cati og Toxascaris leonine, men alle typer orm kræver nogenlunde samme behandling og giver nogenlunde de samme symptomer.
Infektion
Katte bliver inficeret med orm, når de indtager ormeæg, hvis en inficeret loppe bider dem, eller hvis de spiser et dyr, der allerede er inficeret. Katte som er inficeret har ormene i deres tyktarm og ormeæg i deres afføring.
Det er meget almindeligt at killinger bliver inficeret med Toxocara cati (kattens spolorm) når de dier, fordi ormene kan gives videre fra moder til killing igennem mælken. Dette sker, når en inficeret mor har slumrende larver i kropsvævet, der bevæger sig til mælkekirtlerne, når hun er gravid. Fordi det er så almindeligt som det er, antages det at alle killinger er inficerede og skal have en ormekur inden de forlader deres mor og kommer til et nyt hjem.
Tegn og symptomer
Nedenfor finder du en liste over symptomer, der kan indikere, at din kat har en eller anden type orm:
- Maven buler ud
- Regelmæssig opkastning
- Tynd eller blodig afføring
- Diarré
- Nedsat energiniveau
- Orme eller æg til stede i afføringen
- Smerter i underlivet
- Kløende bagdel
Behandling
Orme behandles ved at give katten en ormekur. Der findes et stort udvalg af produkter til bekæmpelse af orm, som regel er de flydende eller i pilleform. Midlerne kan købes online, i en dyrehandel eller hos dyrlægen. Medicinen dræber ormene, men giver ikke vedvarende beskyttelse, så du er nødt til at give medicin igen, hvis du får mistanke om at katten har fået orm igen. Find flere oplysninger om hvordan du giver din kat forskellige typer medicin her.
Kommentarer
Der findes endnu ingen kommentarer