Begrænset tilgængelighed som følge af høj efterspørgsel. Se venligst vores side med lager information for at finde flere oplysninger.

Planer for volierer til undulater

Designet på din voliere afhænger af flere faktorer - antallet af fugle, du vil holde, det udendørs areal til rådighed, beløbet du er i stand til at bruge på det, og udsigten for din familie (og naboer!). Du bliver også nødt til at huske vejret og sørge for, at dine undulater har den varme og ly, de har brug for til at klare kolde vintre.

Du bliver nødt til at tjekke de lokale reglementer eller kontrakter for at sikre dig, at der ikke er nogen problemer i forhold til støj fra volieren eller byggetilladelser

Byg en voliere

Hvis den bygges op fra bunden, er det bedst med et fundament i cement eller murbrokker med et betongulv ovenpå. Dette kan let vaskes og vil ikke blive den mudrede, sygdomsbefængte sump, som en jordbund kan forvandle sig til. Betonen forhindrer også mus og rotter i at grave sig ind under volieren.

Hvis du efterlader huller i betonen, kan du plante nogle buske eller små træer i volieren. Grus eller savsmuld kan spredes på gulvet, men husk at du bliver nødt til at rense rummet ud.

Volierens ramme kan være sten, metal (rustfri) eller plast. Væggene og taget skal være lavet af et passende galvaniseret trådnet. Tråden bør ikke være tyndere end 1,6 mm til undulater, men husk, at en større papegøjefugl såsom en nymfeparakit måske vil være i stand til at tygge igennem noget, der er så tyndt. Tyndere tråd er også skrøbelig - hvis der falder noget ind i den, kan der let komme hul i siderne.


undulat på volierenet
Undulat sidder på siden af en udendørs voliere

Døren til en voliere kan være den mest udfordrende del af designet. En færdiglavet dør er en praktisk genvej, og en form for skydedør sparer plads. En eller anden form for indgangsparti med en indvendig og udvendig dør forhindrer fugle i at flygte.

Du bliver nødt til at bygge et overdækket rum i volieren for at gøre det muligt for fuglene at undslippe vejrets hærværk. Dette skal fylde mindst en tredjedel af pladsen. Brug kanalplast plader eller ubehandlet hårdt træ til at lave et tag og mindst to vægge. Området behøver ikke være lukket helt - det skal give ly mod vinden og skygge for solen, ikke et sted at gemme sig. Derudover er det praktisk af have nogle aftagelige vægsektioner (med huller til ind- og udgang) og lidt isolering i de koldere måneder.

Hvis din voliere er stor, kan det dog også være en god mulighed at have et permanent indendørs rum - et eller andet sted hvor fuglene kan tage tilflugt fra det udendørs rum, hvis de vil, og til yngel. (Se afsnittet om at holde undulater varme om vinteren nedenfor).

Volierestørrelse

Størrelsen på din voliere dikterer det maksimale antal fugle, du kan rumme. Som en tommelfingerregel har du brug for mindst 13 cm plads i længden pr. undulat med en bredde, der måler mindst halvdelen af længden. Så i et bur, der måler 130x130x65cm, kan du huse 10 undulater. Opskaleret, kan en voliere på 650x650x325cm altså rumme 50 undulater.


Undulater på en siddepind udendørs
Undulater siddende udendørs

Udstyr til undulatvolierer

En voliere har brug for udstyr ligesom et bur, bare i større skala. Sørg for, at der er mere end ét fodrings- og drikkeområde og masser af siddepinde og gynger osv. For at holde alle beboerne glade og komfortable.

Hold undulater varme udendørs

Hvis dine fugle holdes i en udendørs voliere, skal du opvarme den i de koldere måneder. Der er flere ting du kan gøre for at sikre, at det er så varmt som muligt, selv uden de ekstra varmeapparater. Den overdækkede indvendige sektion af volieren bør være fuldstændigt vejrbestandig, og du kan også isolere indeni. Konstruer vægge med et hulrum imellem inder- og ydervæggen, præcis samme grundlæggende princip som ved isolering af huse. Dette hulrum kan være foret eller fyldt med polystyren (flamingo), bobleplast eller et lignende isoleringsmateriale. Polystyrenplader dækket af krydsfiner fungerer super godt.

Undulater kan ikke lide træk, så selv i de varmere måneder har de brug for et sted for at undslippe vejrets luner. Masser af hyggelige redekasser og afsatser i det lukkede område af volieren hjælper fuglene med at holde varmen.

I en meget mild vinter kan du måske slippe af sted med disse forholdsregler og intet andet, men i en hårdere vinter kan du kun garantere fuglenes overlevelse ved at tilføjelse ekstra opvarmning.


Undulater sidder tæt sammen på en siddepind
Undulater putter sig sammen på en siddepind

For at holde undulaterne sikre og varme skal du sørge for, at varmeforsyningen ikke er farlig:

  • Brug aldrig åben ild (f.eks. fra et ildsted, bålplads eller grill). Røgen og dampende fra disse kan dræbe undulater (noget at huske på, hvis du bruger de nævnte genstande i haven, og vinden blæser i retning af volieren).
  • Brug ikke en radiator eller anden form for opvarmning beregnet til huse, hverken gas eller elektrisk. Disse udgør ikke alene brandfarer, de frigiver også dampe, der er giftige for fuglene.
  • Camping ovne er heller ikke gode - giftige dampe er igen problemet.
  • Hvis der ikke er nogen elektricitet i volieren, skal du seriøst overveje at indføre det. Ellers vil du muligvis få det svært. Én mulighed er at lægge varmedunke i volierens overdækkede afdeling. Disse mister varmen natten over, men burde være nok til at gøre undulaterne behageligt tilpas. Dæk altid dunkene for at forhindre, at de sovende fugle i at blive svitsede.
  • Hvis du har en strømforsyning i volieren, vil en kraftig pære eller to (120 watt er fint) eller en keramisk varmelampe (op til 250 watt) gøre det. Disse har brug for varmebestandige dæksler for at forhindre fuglene i at brænde sig.
  • Du kan også købe specialfremstillede varmelegemer til volierer såsom rørlamper eller vægmonterede varmelegemer i passende størrelse. Nogle af disse leveres med termostater, hvilket er ideelt - når temperaturen falder til under et bestemt punkt, vil varmelegemet starte. 5°C er en god indstilling: Hvis du sætter temperaturen højere, vil det starte hele tiden i Danmark!
  • Udfør regelmæssig kontrol af ethvert apparat, du bruger, for at sikre, at det fungerer som det skal.

Kommentarer

Der findes endnu ingen kommentarer