Refleksvest til høns
Hold dine høns sikre – også i mørket
Er du bekymret for dine høns, nu hvor de mørke, kolde vinternætter vender tilbage? Bare rolig, refleksvesten til høns er ankommet. Vesten findes i to farver, pink og gul, og kan fås som en dobbeltpakke. Denne lette sikkerhedsjakke gør dine dyr synlige på selv de mørkeste dage og beskytter dem samtidig mod regn og slud. Der er derfor ingen grund til bekymring, hvis dine høns skulle beslutte sig for at slentre over vejen…
Hurtig og nem at bruge
Refleksvesten passer i størrelsen til mellemsvære høns, den lukkes med velcrobånd, som kan indstilles, så vesten passer perfekt hver gang. Træk vesten over hønens hoved, stik vingerne igennem vinge-hullerne og luk til sidst jakken foran.
Isolering og beskyttelse
Refleksvesten giver dine høns god komfort og beskyttelse samtidig med, at hønsene lettere kan ses i mørke. Ydersiden af vesten er lavet af åndbart og regntæt stof, mens indersiden er quiltet og holder kroppen varm, på den måde kan dine høns have det godt og rart i al slags vejr. Vesten er foret, så hønsene er godt beskyttet mod den bidende kulde, vind og regn.
Har din høne tabt fjerene? Måske hun er skidt tilpas, fældende eller forhenværende burhøne? Under alle omstændigheder vil denne jakke kunne give lidt ægstra varme, mens fjerdragten ikke er helt i top. Desuden vil jakken beskytte hendes skind, mens hendes egen dragt vokser ud igen.
Kælen hane på færd? Denne vest kan være med til at mindske rygskader hos din høne, som en ledsager af det modsatte køn kan forårsage.
Refleksvestens vigtigste funktioner
Refleksvest til høns:
- Giver din høne maksimal komfort og beskyttelse i koldt vejr
- Lavet i åndbart, vandtæt materiale
- Foret med et godt isolerende materiale
- Justerbar velcrolukning der er behagelig og ekstremt manøvredygtig
- 180-graders bred refleksstribe der kan ses fra luften
- Beskyttelse mod snavs
- Kan håndvaskes
- Designet og produceret i Storbritannien, helt eksklusivt for Omlet
Bemærk venligst, refleksvesten er ikke beregnet som nattøj og skal fjernes til natten.
Du bør altid være opmærksom på vejret og fjerne vesten, hvis det bliver for varmt.
I medierne
Refleksvesten blev lanceret i oktober 2013 og har siden da været i flere aviser, ugeblade, radio- og tv programmer. Vesten har desuden vist sig at være utrolig populær hos høns og deres ejere overalt. Nedenfor ses et par eksempler på refleksvestens optræden i medierne.