





Pendant Peck Toy
Omlets splinternye Pendant og Poppy Peck Toys er de fantastiske og innovative nye legesager, dine høns har gået og ventet på. De kombinerer sjov, berigende underholdning med en lækker og nærende strøm af godbidder.
Pendant og Poppy er nemme at montere i ethvert hønsehus eller en hønsegård, de kan fyldes med korn, hønsefoder, blandet grus eller enhver anden kombination af dine høns’ yndlings tørre godbidder. Så snart dit Peck Toy er fyldt op, bliver det hurtigt festens omdrejningspunkt! Det smarte design sørger for at godbidderne bliver frigivet langsomt, fastholder hønsenes interesse og får dem til at vende tilbage igen og igen efter flere lækkerbidder og mere underholdning fra deres yndlings hønselegetøj.
Takket være den nøje designede foderdispenser frigiver Peck Toy sit indhold langsomt over en længere periode, når legesyge høns hakker løs. Peck Toy legesagerne giver derfor dine høns en engagerende og varig udfordring, men er samtidig også en perfekt måde at få hønsenes godbidder til at holde længere på. Den langsomme frigivelse af foder betyder også, at man undgår, at nogle få dominerende høns får al underholdningen for sig selv, men giver i stedet hele flokken en chance for at tage del i begivenhederne.
Dine høns vil få en hel masse sjov ud af at lege med Peck Toy, men de bliver samtidig også opmuntret til, hvad der er naturlig og sund adfærd for høns, nemlig at hakke og skrabe efter foder. I modsætning til traditionelle foderautomater til høns sørger denne for, at dine høns skal arbejde for føden ved at hakke på legetøjet og derefter lede efter det tilfældigt spredte foder. På den måde giver Peck Toy hønsene en interessant udfordring, som de bliver belønnet for at løse. Ved at give dine høns berigelse og metal stimulering i deres daglige rutine kan du ikke alene bekæmpe kedsomhed i hønsegården, det er også bevist til at forbedre adfærd i flokken generelt.
Med vores Pendant Peck Toy, it ain’t how hard you can peck that counts. Den hængende foderdispenser svinger, når der bliver hakket til den, hvilket giver hønsene et sjovt, bevægeligt mål hvor de kan træne deres bokseteknik. Rocky Peck Toy leveres med en 1-meter lang snor, så den kan hænges fra din Eglu hønsegård, Walk-in hønsegård eller fra taget på enhver anden slags hønsegård.
Foderdispenseren kan let skrues af, når den skal fyldes op eller rengøres. For at fylde dispenseren skal du blot skrue den løs og bruge den til at skovle dine udvalgte godbidder op, derefter skrues den bare på plads igen. Under rengøringen anbefaler vi, at du anvender en ridsefri svamp og opvaskemiddel i varmt sæbevand. Dispenseren kan også gå i opvaskemaskinen.
Ofte stillede spørgsmål
Dispenseren til begge versioner af legetøjet måler cirka 15 cm x 8,5 cm. Den har 27 huller med en bredde på 4 mm fordelt jævnt rundt om alle sider.
Den samlede højde af Poppy Peck-legetøjet er cirka 52 cm.
Denne praktiske guide giver dig mulighed for at beregne det optimale antal Peck Toys til din flok:
Anvendelse som godbidder: 1 Peck Toy pr. 4 mellemstore høns Anvendelse som foderdispenser: 1 Peck Toy pr. 2 mellemstore høns Anvendelse som gryndispenser: 1 Peck Toy pr. 6 mellemstore hønsKundebilleder




























